Denmark

Din indkøbskurv

Købsbetingelser

Betingelser for brug


Indledning

Disse betingelser for brug er gældende for dine køb hos eller din anvendelse af www.danielwellington.com websiden og udgør en kontrakt mellem dig og Daniel Wellington AB med svensk virksomhedsregistreringsnummer 556875-5937, Vasagatan 12, 111 20 Stockholm, Sverige (herefter kaldet “Daniel Wellington”). Ved at foretage køb på og bruge denne webside, har du erklæret dig indforstået med disse betingelser for brug. Du bedes sikre, at du har læst og forstået disse betingelser for brug, når du benytter vores webside.

Bekræftelse

Når vi har modtaget din ordre, sender vi en elektronisk faktura til din e-mailadresse som bekræftelse på dit køb. Det er vigtigt, at du indtaster den rigtige e-mailadresse, når du afgiver din ordre. Vi anbefaler, at du gemmer denne e-mail, så du nemt kan komme i kontakt med kundeservice i fremtiden, hvis du har brug for det. Ordrebekræftelsen (kvitteringen) fungerer også som garanteret bevis på køb.

Betaling

Du kan vælge at betale med kredit- eller debetkort og faktura (Klarna er til rådighed i Sverige, Norge, Danmark og Finland). Ved betaling med kredit- eller debetkort administrerer Adyen alle vores banktransaktioner. Daniel Wellington Ab håndterer ingen kreditkortnumre. 

Betaling med kort

Betal sikkert med dit Visa, AMEX eller MasterCard via internettet. Din betaling administreres af Adyen med sikker kryptering og med overholdelse af strenge standarder for bankvirksomhed. Dine kortoplysninger sendes direkte til banken og kan ikke læses eller tilgås af nogen andre end din bank. DW beregner ikke ekstra omkostninger ved betaling med kort. Men din bank kan pålægge et ekstra gebyr afhængigt af dit kort og banken. Når du betaler med kredit- eller debetkort, træder startbetingelser i kraft, så snart korttransaktionen er godkendt. I tilfælde af, at der ikke modtages nogen betaling efter afsendelse af din ordre, annullerer Daniels Wellington automatisk ordren.

Betaling med faktura

Når du vælger at betale med faktura, kan du købe i dag og betale senere (inden for 14 dage). Det er vigtigt, at du er tilmeldt den adresse, du ønsker leveret til, når du handler med faktura. Der udføres sædvanlig kreditkontrol uden kopi. Du kan også opdele din betaling, og alt det sker i samarbejde med Klarna AB.

Priser

Alle priser på Daniels Wellingtons webside, www.danielwellington.com, er inklusive moms i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis en bestilling sendes til en leveringsadresse uden for EU, bemærk da venligst, at momsen fratrækkes i kassen eller tidligere, afhængigt af hvilket land produktet leveres til. Bemærk, at du, i tilfælde af at en bestilling sendes til en adresse uden for EU, kan blive pålagt importafgifter og skat, som opkræves, når forsendelsen når frem til din adresse. Du er ansvarlig for betaling af sådanne skatter og afgifter. Det bør bemærkes, at Daniel Wellington ingen indflydelse har på disse gebyrer, og eftersom de er forskellige fra land til land, kan Daniel Wellington ikke på forhånd sige noget om beløbets størrelse. Vi anbefaler dig at kontakte de lokale toldmyndigheder for at få yderligere oplysninger.

Bestilling

Ordrer, der afgives i en anden persons navn uden samtykke eller på anden måde, anmeldes til politiet. Daniel Wellington har ret til at ændre priser og korrigere fejlagtige priser på alle ordrer samt ved afsluttende salg. Hvis en pris er forkert, kan Daniel Wellington være nødsaget til at annullere købet og refundere det indbetalte beløb på bedst mulige måde. Det kan se på et hvilket som helst tidspunkt. 

Forbrugere har ret til at returnere ordren inden for 30 dage efter modtagelse af ordren. Det gælder dog kun, hvis produktet og den originale indpakning kan returneres i samme stand, som det blev modtaget i. Hvis kunderne udnytter deres ret til at returnere en ordre, bedes de kontakte Daniel Wellington for at få udleveret en adresse, returvaren skal sendes til. Forsendelsesomkostninger i forbindelse med returnering betales af Daniel Wellington. Hvis du bor et sted, hvor det nationale postvæsen ikke tilbyder returneringer, kan kunden være nødsaget til at betale forsendelsesomkostningerne i forbindelse med returnering. Hvis en vare er beskadiget under transport, skal Daniel Wellington kontaktes inden for 30 dage med henblik på oplysning om kompensation.

Garanti

Garantibetingelser: To år fra købsdatoen. Denne garanti omfatter fabrikationsfejl i selve uret (værk, kasse, glas). Andre dele end ovennævnte er ikke omfattet af denne garanti. Ved ombytning dækket af denne garanti bedes kontaktformularen på "kontakt os"-siden benyttes. I din e-mail bedes du anføre navn, adresse, ordrenummer og give en detaljeret beskrivelse af problemet. Angiv også 'refundering af køb' i emnelinjen på e-mailen eller brevet. Forsendelsesomkostninger i forbindelse med returnering betales af Daniel Wellington. Hvis Daniel Wellington ikke kan finde nogen fejl, som beskrevet ovenfor, vil produktet blive returneret til kunden.

Bemærk, at reparation/ombytning vil blive debiteret i følgende tilfælde, også i garantiperioden.

- Fejl eller skader som følge af forkert brug eller skødesløshed (stød, buler, slag, knust glas osv.)
- Fejl eller skader som følge af uforsvarlig reparation eller modifikation.
- Fejl eller skader som følge af ild eller vand eller en naturkatastrofe som f.eks. et jordskælv.
- Æstetiske ændringer, der forekommer ved normal slitage og aldring (mindre ridser osv. på urkassen og/eller glasset, ændring af farve på urremmen og afskalning af belægning)
- I tilfælde, hvor detailhandleren og købsdatoen ikke er anført på garantien, eller hvis disse oplysninger er omskrevet
- Hvis garantibeviset ikke fremsendes sammen med uret.
- Udskiftning af batteri vil blive debiteret, også i garantiperioden.

Urkasse, urskive, visere, glas, urrem eller andre dele kan udskiftes med erstatningsdele, hvis originale dele ikke er til rådighed.

Denne garanti berettiger til gratis udskiftning i overensstemmelse med nærværende betingelser og inden for den specificerede tidsramme og vil ikke begrænse kundens juridiske rettigheder.

Personlige oplysninger

Når du handler hos Daniel Wellington, gemmer vi nogle af dine data for at kunne gennemføre købet. Daniel Wellington behandler alle personlige oplysninger med fortrolighed. Du har ret til at bede om adgang til dine data, og hvis noget er forkert, kan du få det ændret eller fjernet. Daniel Wellington bruger også cookies til for eksempel at forbedre din oplevelse på websiden. Du kan læse mere om, hvordan vi bruger personlige oplysninger og cookies her: https://www.danielwellington.com/privacy-policy/.

Produkt

Daniel Wellington har ret til uden forudgående meddelelse at regulere priser, pålægge yderligere omkostninger og ændre produktinformation såsom billeder af produkter og tilbud. Billeder af produkter og ledsagende tekst afspejler produktet så nøjagtigt som muligt. Vi tager forbehold for fejl på siden, og kan ikke garantere, at alle billeder på fuldstændig vis afspejler urets virkelige udseende. Billederne kan variere afhængigt af farveindstillingen i din computer. Alle billeder skal udelukkende betragtes som illustrationer og garanterer ikke for korrekt udseende og karaktertræk.

Levering og annullering

Daniels Wellington sender til hele verden. Levering sker i samarbejde med postvæsenet og deres partnere, og du har ret til at annullere køb og returnere leverede varer ved at kontakte Daniel Wellingtons kundeservice eller bruge kontaktformularen på Daniel Wellingtons webside inden for 30 dage efter modtagelse af varerne [kontakt os], forudsat varerne ikke er pakket ud og er i samme stand, som da du modtog dem. Risikoen og for forsendelse af returvarer til Daniel Wellington påhviler imidlertid kunden.

I tilfælde, hvor du som kunde mener, at leveringen er forsinket i en sådan grad, at du ikke længere ønsker at gennemføre købet, er det dit ansvar at annullere ordren. I tilfælde, hvor ordren er afsendt, er kunden nødsaget til at modtage ordren. Annullering er ikke gyldig før kunden har bekræftet dette med Daniel Wellington enten via e-mail eller telefon. Hvis et produkt er udgået, har Daniel Wellington ret til at annullere købet og refundere det betalte beløb til kunden. Daniel Wellington vil orientere kunden om et alternativt eller lignende produkt, hvis det er til rådighed.

Betingelser for klage

Det er vigtigt, at du som kunde omhyggeligt kontrollerer dine varer/produkter, når du modtager dem, for at verificere, at produkterne er ubeskadigede og korrekte. Hvis dit produkt er beskadiget under transport, uanset om skaden er synlig eller skjult, skal du meddele det til transportøren så hurtigt som muligt. Hvis du modtager din vare og kan se, at den er beskadiget eller ikke svarer til den, du bestilte, skal du kontakte os inden for 30 dage fra modtagelsen af produktet.

Alle klager skal fremsendes til vores kundeservice via vores kontaktformular på kontaktsiden. Venligst anfør ordrenummer og årsagen til klagen, hvorefter vi vender tilbage til dig i løbet af kort tid. Det samme er gældende for returneringer. Fejlbehæftede produkter, der returneres til Daniel Wellington, skal behandles som om de var fejlfrie. Det er i forbindelse med alle typer returneringer meget vigtigt, at produktet er emballeret på en sådan måde, at det ikke kan udsættes for skade undervejs. Daniel Wellington har ret til at erstatte defekte varer med varer i samme model. Hvis varen er udgået, vil kunden få det fulde beløb refunderet. I tilfælde af, at et returneret produkt ikke er behæftet med fejl eller mangler, vil Daniel Wellington sende produktet tilbage til kunden.

Ansvar

Daniel Wellingtons ansvar for fejl i forbindelse med levering er begrænset til eksisterende betingelser for salg. Daniel Wellington har intet direkte eller indirekte ansvar for f.eks., men ikke begrænset til, inkompatibilitet, leveringsforsinkelse, nedetid, datatab, ekstraarbejde eller anden økonomisk skade.

Force majeure

Daniel Wellington er fritaget for ansvar for skader og andre bøder hvis gennemførelse af kontrakten forhindres, hæmmes eller forsinkes på grund af forhold uden for Daniel Wellingtons kontrol. Sådanne forhold inkluderer, men er ikke begrænset til, statsindgreb, ny/ændret lovgivning, krig, brand, oversvømmelse, arbejdsnedlæggelse, forbud, restriktioner, sabotage, dårlige transport - eller vejrforhold eller manglende levering fra leverandører og virksomhedens udsættelse for kriminel aktivitet, der påvirker driften.

Intellektuel ejendom

Intellektuel ejendom såsom varemærker og copyright på websiden og i det offentliggjorte materiale tilhører Daniel Wellington og datterselskaber eller licensgivere. Hvilken som helst brug af websiden og dens indhold, inklusive kopiering og download af helt eller delvist indhold til andet end personlig, ikke erhvervsmæssig brug, er forbudt uden Daniel Wellingtons tilladelse.

Brugerindhold

www.danielwellington.com websiden kan omfatte genereret indhold fra f.eks. sociale medieapplikationer. Daniel Wellington påberåber sig ingen ejerskabsrettigheder til sådant indhold (billeder, fotografier og videoer osv.) og påtager sig intet juridisk ansvar for det. Hvis du f.eks. har mistanke om overtrædelse af copyright eller nogen anden rettighed, eller på anden vis finder sådant indhold anstødeligt, bedes du kontakte kundeservice.

Ejendomsforbehold

Alle produkter forbliver Daniel Wellingtons ejendom, indtil fuld betaling er gennemført.

Bedrageri

Al form for bedrageri anmeldes til politiet, og Daniel Wellington forbeholder sig retten til at annullere et køb, hvis mistanke herom skulle opstå. Daniel Wellington forbeholder sig ret til at ændre priser og rette forkerte priser for alle ordrer samt slutsalg. Hvis en pris er forkert, kan Daniel Wellington være foranlediget til at annullere købet og refundere det eventuelt betalte beløb på bedste måde. Det kan ske til enhver tid.

Gældende lov og jurisdiktion

Nærværende betingelser og din anvendelse af www.danielwellington.com websiden er underlagt svensk lovgivning. I den udstrækning, der er tilladt ifølge loven, skal svenske domstole have eksklusiv kompetence til at løse enhver tvist, der måtte opstå som følge af anvendelsen af disse betingelser og din brug af websiden inklusive Daniels Wellingtons ret til at anlægge sag mod en bruger, hvor han/hun måtte befinde sig.

Ophævelse

Daniel Wellington forbeholder sig ret til at ophæve din konto og/eller din brug af www.danielwellington.com websiden efter eget skøn. Det gælder f.eks., hvis Daniel Wellington har mistanke om, at du har overtrådt disse betingelser for brug. En sådan ophævelse kan foretages uden forudgående meddelelse.

Ændringer

Daniel Wellington kan ændre disse betingelser for brug fra tid til anden. Hver gang du bestiller et produkt fra os, vil de generelle betingelser, der er i kraft på det pågældende tidspunkt, være gældende for kontrakten mellem dig og Daniel Wellington. Du bør derfor med jævne mellemrum besøge denne side og gennemlæse de nuværende betingelser, du er underlagt.

Disse betingelser for brug blev sidst opdateret 2017-03-24.

Tilmeld dig nu!